Artikler
Zettle.com

Vi går fra Zettle E-commerce til Selz

Lige siden vi lancerede Zettle E-commerce, har funktionen været drevet af vores partner Selz. Nu er tiden inde til, at de helt overtager tjenesten.

Zettle E-commerce er indstillet og erstattet med en Selz-integration, hvilket betyder, at vi knytter din Zettle-konto til din Selz-butik. Dine kunder vil ikke mærke nogen forskel, men du skal selv ændre lidt på, hvordan du administrerer din butik.

Hvorfor gør I dette?

Vi vil gerne have, at du får mest muligt ud af din butik, så derfor går vi fra Zettle E-commerce til Selz. Selz tilbyder en lang række funktioner og har oprettet en særlig abonnementsplan til tidligere brugere af Zettle E-commerce. Læs mere om Selz på Selz.com.

Hvordan fungerer det?

Hvis du allerede bruger Zettle E-commerce til at drive din butik, er det nemt at bruge Selz.

  1. Du skal bare logge ind på my.zettle.com og gå til e-handel. Herfra vil vi hjælpe dig med at oprette en Selz-konto.
  2. Du vil også blive tilbudt et abonnement hos Selz, der erstatter dit abonnement på Zettle E-commerce.

Når du har gennemført disse trin, kører Selz din onlinebutik. Når du foretager salg på Selz, synkroniseres de med din Zettle-konto, så du får et nemt overblik over din virksomhed.

Vil min butik fungere anderledes?

  • Fra nu af skal du logge ind på Selz.com for at tjekke ordrer, administrere dine salgskanaler eller ændre udseende på din butik.
  • Dit primære produktbibliotek forbliver hos Zettle, og det er her du skal administrere dine produkter og dit lager. Når du sælger produkter online, opdateres lagerbeholdningen i Zettle fortsat.

Hvad forbliver det samme?

  • Dine kunder lægger ikke mærke til nogen ændringer og køber som de plejer.
  • Der vil ikke være ændringer til udseendet eller opsætningen af din butik.
  • Lagerbeholdningen holdes fortsat opdateret i dit Zettle-produktbibliotek og synkroniserer med Selz.
  • Dine onlinesalg, som betales via Zettle eller PayPal, vil fortsat registreres på din Zettle-konto og vises i rapporter.
  • Udbetalinger vil fungere som normalt for Zettle-betalinger.

Forbliver mit abonnement uændret?
Nej. Du skal oprette et nyt abonnement hos Selz, og de har oprettet et særligt tilbud til tidligere brugere af Zettle E-commerce. Når du har tilmeldt dig hos Selz, vil dit abonnement til Zettle E-commerce blive opsagt automatisk. Selz vil begynde at opkræve betaling, når din betalingsperiode hos Zettle udløber.

Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg har spørgsmål?
Når du har migreret din konto, skal du kontakte Selz' support, hvis du har problemer vedrørende din onlinebutik. Men hvis du har spørgsmål i forbindelse med migreringen af din e-handel, dit Zettle kassesystem eller dit Zettle-abonnement, kan du fortsat kontakte Zettle-support.

Læs mere om Selz-integrationen i denne artikel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er der sket?
Din onlinebutik vil ikke længere være tilgængelig gennem Zettle, men i stedet gennem Selz.com. Du kan gå ind på my.zettle.com, så kan vi hjælpe dig med at oprette en konto og vælge en abonnementsplan hos Selz.

Herefter kan du gå til Selz.com for at håndtere dine ordrer i stedet for at klikke på fanen “e-handel” på my.zettle.com.

Dit primære produktbibliotek forbliver hos Zettle, og du kan redigere navne, priser osv. på Zettle. Hvis du gerne vil se ordrer, redigere din butik eller håndtere dine salgskanaler online (f.eks. på sociale medier), skal du gøre det på Selz.com.

På Selz er det direkte link til oversigten på Zettle forsvundet, men oversigten på Selz ligner meget den, du bruger i dag.

Hvad sker der med mine produkter, når jeg har migreret?
Dine produkter forbliver hos Zettle og synkroniseres med Selz.

Hvordan skal jeg redigere mine produkter, når jeg har migreret?
Bliv ved med at administrere og tilføje produkter på my.zettle.com, og så bliver de automatisk synkroniseret på Selz.com.

Dit Zettle-produktbibliotek er kilden til al produktinformation. Derfor anbefaler vi, at du ikke redigerer produkter på Selz.com. Hvis du redigerer et produkt i Selz og derefter redigerer det på et senere tidspunkt i Zettle, vil informationen i Selz blive overskrevet.

Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter konto hos Selz.com eller vælger en abonnementsplan hos dem?
Hvis du ikke opretter konto hos Selz, har du ikke adgang til din e-handels-platform, og du kan ikke se dine ordrer, bruge butiksbyggeren osv. Kunder vil dog stadig kunne købe i din webshop.

Hvis du opretter en konto, men ikke vælger en plan hos Selz.com, vil du i sidste ende miste dine onlineværktøjer. Du kan dog altid aktivere din konto igen hos Selz og få adgang til dine data igen.

Hvad sker der med mit abonnement på Zettle E-commerce?
Da du skal tilmelde dig en abonnementsplan direkte hos Selz, vil Zettle stoppe med at opkræve betaling for Zettle E-commerce-produktet, når ændringen træder i kraft. Selz begynder at opkræve betaling, når din betalingsperiode hos Zettle ender. Du vil ikke blive opkrævet dobbelt.

Hvis du har et abonnement, der omfatter Zettle E-commerce, så tjek din indbakke. Du skulle gerne have modtaget en e-mail med yderligere oplysninger.

Skal jeg oprette en adgangskode på Selz?
Ja. Du skal oprette en adgangskode.

Kan jeg stadig se mine salg i rapporterne på Zettle?
Ja. Salg, der foretages i din onlinebutik og betales med Zettle eller PayPal, vil blive sendt til Zettle rapporter på samme måde som altid. Bemærk, at hvis en ordre betales med en anden betalingsudbyder, vil den ikke blive vist i Zettle salgsrapporter.

Hvilken form for support tilbyder Selz?
Selz yder support døgnet rundt på engelsk.

Hvad med mine oplysninger?
Vi behandler altid personoplysninger i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger i vores Privatlivspolitik. Eventuelle oplysninger i forbindelse med Zettles betalingstjeneste, som er beskrevet i vores privatlivspolitik, gælder fortsat i forbindelse med onlinebetalinger i vores webshop. Når du registrerer dig på Selz.com, får du oplysninger om, hvordan de behandler oplysninger til brug for din webshop gennem deres betingelser og vilkår og privatlivspolitik.

Var denne artikel hjælpsom?

Can't find what you're looking for?

Contact Zettle Support